Fakta-ark 25: Diskrimination,
Áudio
sidde 138
Fakta-ark 25: Diskrimination, antisemitisme, hadforbrydelser og ekstremisme
Læremateriale Til Medborgerskabsprøven
sidde 139
Danmark er bygget på idealer om blandt andet frihed og demokrati. Disse er fastlagt i Danmarks grundlov. Grundloven bestemmer for eksempel, at man kan sige eller skrive, hvad man vil (ytringsfrihed). Grundloven bestemmer også, at man kan vælge den religion, man ønsker (religionsfrihed). Grundloven giver også ret til at danne foreninger og være medlem af foreninger (foreningsfrihed) og til at forsamle sig for eksempel til demonstrationer (forsamlingsfrihed).
LÆREMATERIALE TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN FAKTA-ARK 25: DISKRIMINATION, ANTISEMITISME, HADFORBRYDELSER OG EKSTREMISME
Den enkeltes frihed er altså en grundlæggende værdi i Danmark. Men for at sikre, at friheden ikke bruges til at skade andre, har staten også ret til at begrænse friheden. Man taler om, at ”frihed skal bruges under ansvar”. Derfor er det ulov ligt at misbruge friheden for eksempel til at diskriminere andre. Der er tale om diskrimination, hvis man gør forskel på mennesker, behandler dem dårligere, på grund af deres religion, politiske holdning, hudfarve, køn, etnicitet, seksuelle orientering, alder mv.
Dette fakta-ark handler om: • Diskrimination • Antisemitisme • Hadforbrydelser • Ekstremisme
Der er en række love, som forbyder diskrimination, fx må man ikke fravælge ansøgere til et job eller nægte folk adgang til offentlige steder på grund af deres etniske oprindelse. Man må heller ikke offentligt sige eller skrive noget, der håner eller truer andre på grund af for eksempel deres race, hudfarve, religion eller seksuelle orientering. Ligesom det også er ulovligt offentligt at støtte eller opfordre til, at andre begår en forbrydelse – fx ved at støtte eller opfordre til vold mod en bestemt gruppe mennesker. Man må heller ikke offentligt udtrykke sin tydelige støtte til et begået terrorangreb.
Selvom idealer om lighed og demokrati har en lang tradition i Danmark, oplever nogle alligevel diskrimination. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af alle med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i Danmark har oplevet at blive diskrimi neret på en eller anden måde på grund af deres etniske oprindelse. Og studier viser, at ansøgere med visse udenlandske navne har sværere ved at få en leje bolig eller komme til jobsamtale, også selvom de er lige så kvalificerede som ansøgerne med typisk danske navne.
Lovene, som forbyder diskrimination, er lavet for at beskytte religiøse, etniske og seksuelle minoriteter mod overgreb og usaglig forskelsbehandling. Og forbry delser mod minoriteter kan man straffe særlig hårdt, hvis de bliver begået på grund af ofrets etniske oprindelse, religion, seksuelle orientering eller lignende. Sådanne forbrydelser kaldes også hadforbrydelser.
I perioden 2022-24 registrerede politiet 2.108 sager om hadforbrydelser; 1.022 (48 procent) på grund af ofrenes race eller etnicitet; 756 (36 procent) på grund af ofrenes religion og 435 (21 procent) på grund af ofrenes seksuelle orientering.
sidde 140
Forbrydelserne er typisk hadefulde ytringer, vold, hærværk eller trusler. Det svarer til 702 hadforbrydelser i gennemsnit pr. år i perioden eller cirka to sager hver dag.
LÆREMATERIALE TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN FAKTA-ARK 25: DISKRIMINATION, ANTISEMITISME, HADFORBRYDELSER OG EKSTREMISME
For eksempel blev over 80 gravsten på en jødisk gravplads i Randers i 2019 hældt over med maling og væltet af mænd fra en nynazistisk bevægelse. Det skete symbolsk den 9. november, det vil sige på årsdagen for Krystalnatten i 1938, hvor nazisterne blandt andet ødelagde og brændte jødiske butikker, syna goger, boliger og skoler i Tyskland. Uden for Københavns Synagoge efter terrorangrebet i 2015. Foto: Tue Schou Peders
Men det er svært at vide, hvor mange der reelt bliver udsat for hadforbrydelser, fordi der er mange, som ikke anmelder det til politiet.
Den jødiske minoritet i Danmark er en gruppe, der er særligt udsat for hadfor brydelser. I perioden 2022-24 registrerede politiet 430 hadforbrydelser mod jøder. Det er et højt tal i betragtning af, at der bor i alt 6-8.000 jøder i Danmark. Næsten hver tredje af de hadforbrydelser, der blev anmeldt i Danmark på grund af ofrets religion, og hver femte af alle hadforbrydelser i Danmark, blev begået mod jøder.
Uden for Københavns Synagoge efter terrorangrebet i 2015. Foto: Tue Schou Pedersen.
I 2015 forsøgte en terrorist med sympati for terrororganisationen Islamisk Stat at komme ind i den jødiske synagoge i København. Han skød og dræbte en jødisk vagt og sårede to politibetjente uden for synagogen. Terroristen blev bagefter selv dræbt, da politiet forsøgte at anholde ham. Tidligere på dagen havde terro risten også angrebet Kulturhuset Krudttønden og skudt og dræbt en filmin struktør under et debatmøde om ytringsfrihed.
Efter konflikten mellem Israel og Hamas begyndte i oktober 2023, oplevede jødiske borgere i Danmark flere trusler og mere chikane.
sidde 141
Der begås også hadforbrydelser mod andre grupper. For eksempel blev en dansk partileder i 2020 dømt for i en video at udtale, at "danskerne og Danmark er alt for højt udviklet og avanceret til at kunne sameksistere med det meget lavtstående muslimske kulturaffald". Og i 2025 blev tre personer idømt mellem seks og ti måneders fængsel for grov vold efter at have overfaldet, slået, sparket og trampet to homoseksuelle mænd i hovedet. Den ene mand blev også dømt for at have filmet hændelsen og delt den på sociale medier.
LÆREMATERIALE TIL MEDBORGERSKABSPRØVEN FAKTA-ARK 25: DISKRIMINATION, ANTISEMITISME, HADFORBRYDELSER OG EKSTREMISME
I 2015 blev der malet nazistisk graffiti med trusler og sat ild til en bil på asyl center af en gerningsmand, som var modstander af den danske flygtningepolitik. Gerningsmanden blev idømt et og et halvt års fængsel.
Andre gange bliver forbrydelser begået, fordi gerningsmændene ikke kan lide offerets politiske synspunkter. I 2003 angreb to mænd daværende statsmini ster Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med maling i Folketinget på grund af Danmarks støtte til USA’s invasion af Irak (Irakkrigen). De to gerningsmænd blev idømt henholdsvis tre og fire måneders fængsel. Domstolene mente, at det var særligt alvorligt, at de havde angrebet repræsen tanter for folkestyret. De senere årtier har Politiets Efterretningstjeneste måttet beskytte et stigende antal politikere med livvagter, fordi den vurderer, at flere politikere er truet af angreb eller chikane.
Fonte: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, SIRI.